Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart i Institutionen

Opstart i Børnehaven

 

Når vi modtager et nyt barn og dets familie lægger vi vægt på, at både I og jeres barn føler jer velkomne i huset.

Når barnet begynder i børnehave, bliver barnet modtaget af sine "nye" voksne og får sin egen garderobe.

En medarbejder taler med jer om, hvordan starten i institutionen skal forløbe.
Vi anbefaler at forældrene giver sig god tid til indkøring i børnehaven, og har mulighed for at være sammen med barnet, de første par dage.

Barnet skal køres ind af en af sine forældre eller en anden barnet kender godt og er tryg ved.

Afsked:

Vi ved, at det i starten kan være svært at aflevere Jeres barn til os, men I må stole på, at vi tager god hånd om jeres barn og er ærlige, når vi fortæller om, hvordan barnet har det. Når I siger farvel til barnet er det vigtigt, at det bliver kort, enkel og tydeligt. Det forvirrer barnet meget, hvis i går og kommer igen flere gange.

At være alene:

Første gang Jeres barn skal være i børnehaven alene, kan I fx gå en tur. Aftal et tidspunkt med os om, hvornår I kommer igen.

Hvis Jeres barn er meget ked af det, kan det være, at personalet vælger at kontakte/ hente Jer før tid…men lad os vurdere det, og hav tillid til, at vi er omkring Jeres barn hele tiden. Vi lader ikke et barn gå for sig selv og være ked af det!

 At spise:

Det kan være en stor oplevelse for Jeres barn at skulle spise i børnehaven. Der er mange nye børn og voksne og skulle forholde sig til, og mange nye indtryk, der skal bearbejdes..

Husk at meddele personalet og køkkenet, hvis der er madvarer Jeres barn ikke kan tåle, så tager vi hensyn til det.

 Samtale:

Efter jeres barn har gået der ca. 6 måneder, eller løbende og efter behov, vil børnehaven tilbyde Jer en samtale, hvor vi taler om indkøringen og barnets trivsel i børnehaven.