Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehusets Vision

Børnehusets vision som idrætsinstitution

Vi vil skabe selvhjulpne livsduelige mennesker med stort selvværd der kan vakle, vælte og rejse sig igen.

Vi vil skabe en arbejdsplads med en rummelig og anerkendende kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor veluddannede medarbejdere kan arbejde på et højt faglig niveau.

Sammen med forældrene vil vi tage ansvar for at skabe en tryg, omsorgsfuld, og nærværende hverdag der fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

Den røde tråd i vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i barnet i bevægelse (pædagogisk idræt) og at vi tager udgangspunkt i barnets tre primær sanser, balancesansen, følesansen og muskel/ledsansen. Undersøgelser viser, at fokus på pædagogisk idræt udvikler børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik og moral.

Vi vil skabe en kultur, hvor denne udvikling og dannelse foregår og fremmes gennem pædagogisk idræt. På den måde styrker vi børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling.

Bevægelse er med til at skabe energi og ilt til hjernen hvilket har betydning for koncentrations og indlæringsevnen hos børnene.

Ingen legetøj, hvorfor?

1. Uden legetøj er der mere plads til bevægelse 2. Børnene udviser større interesse for hinanden når legetøjet ikke tager opmærksomheden 3. Det kræver mere nærvær og tilstedeværelse af medarbejderne 4. Børnenes fantasi og kreativitet udfordres mere uden legetøj 5. smitterisikoen blandt børnene er mindre uden legetøj 6. Børnene interagerer mere med hinanden og det oplever vi har betydning for udviklingen af de sociale og sproglige kompetencer 7. Legetøj kræver oprydning

Bevægelse og leg er barnets redskab til at indtage verden, udvikle sig, få kropsbevidsthed og trives. Så gør det ikke så meget at man vakler og vælter undervejs.